Den hårde sandhed – det at være mor.

Mange af jer har stukket lidt til mig, og spurgt om jeg ikke ville dele min oplevelse af, at være blevet mor – både på godt og ondt.

Jeg vil starte med at fortælle jer, at jeg syntes det er intet mindre end fantastisk at blive mor – det har været en drøm for mig, nærmest siden jeg var lille at skulle blive mor, i en tidlig alder og det blev jeg. Det er for mig, en kæmpe stor drøm som er blevet til virkelighed – og det i sig selv er en kæmpe stor oplevelse.

Den 24/09/16 – kom vores lille vidunder til verden, læs om min fødsel lige her. Det var en stor dag, som det selvfølgelig er for de fleste som bliver forældre, ikke?

Men de første par måneder, syntes jeg at det var ”nemt” at være mor. Vi var/er så heldige at vi er blevet beriget med et meget nemt barn. Eller måske er det i nogen sammenhænge, egentlig lidt hvad man gør det til? Lasse og jeg, er som personer meget udadvendte og spontane. Så hvis vi havde lyst til at tage på cafe og spise, så tog vi bare Philina med selvom hun ikke var andet end et par dage gammel. De første par uger, vågnede hun 1 gang om natten og bad om mad, og derefter sov hun ellers igennem fra hun blev lagt i seng, til hun vågnede næste morgen ved 08-09 tiden.

Når hun sov sine lure om formiddagen og eftermiddagen, kunne jeg sagtens nå en masse ting som tøjvask, oprydning, rengøring osv. Det her barsel var egentlig meget okay, og hyggelig.

Midt i det her perfekte baby univers, sker der noget psykisk for mig og jeg har det svært. Der er pludselig en masse bekymringer, som jeg aldrig har haft før – og jeg tænker rigtig meget, alt for meget endda. I kan læse om min svære situation lige her, hvis i ikke har læst med.

Tiden går, og Philina bliver ældre – og lige pludselig kan hun en masse, vores lille lyntumling. I en alder af bare 5 måneder kravler/kryber hun sig frem ad, og som bare 6 måneder begynder hun at rejse sig op. Som mor, bliver man utrolig stolt over at ens barn er så hurtigt fremme – men samtidig er det også lidt sørgeligt, fordi så er ens baby lige pludselig ikke en baby længere. Det skulle jeg lige vende mig til, udover det skulle jeg vende mig til at nu skulle der være øjne på hende, i alle hendes vågne timer, kortere lure og tidligere op om morgnen. Det er noget helt andet pludselig at være mor til en bevidst tumling, fremfor en lille baby. Philina har længe været alle vegne, i alle skuffer, planter mm. Så det vil sige jeg når overhovedet INGEN TING i løbet af en dag længere, og hendes lure er kun på en times tid, så der når jeg virkelig heller ingen ting. Jeg elsker at bruge min tid med min Philina, men det er sku til tider hårdt at være mor til en lille krudtugle med ild i rumpen.

Men hvor er det fantastisk at gå på barsel, følge mit lille mini menneske på helt tæt hold, se hende vokse, se hende lære og sige fra. Det er en fantastisk oplevelse, som jeg har nydt fuldt ud. Jeg glæder mig IKKE, til at skulle aflevere mit guld til en anden, og køre min vej. Puha nej! For nu kommer bagsiden af medaljen. Hvis jeg skal nævne en ting jeg savner fra før jeg blev mor, er det min ”udødelighed”. Jeg tænkte ikke så meget over konsekvenser. I dag bekymre jeg mig, over den mindste lille ting. Jeg savner min ”kom lad os gøre det” og så bare gøre det, uden at tænke over hvilke konsekvenser det egentlig kunne have? men det nu nok meget godt, at man som mor vokser og får lidt mere fornuft. Men Lasse siger selv at jeg er blevet lidt mere kylling, og passer ekstra godt på nu.

Det sidste år har været det bedste år nogensinde, og jeg vil ikke bytte det for noget i verden. Det er vildt hvor mange oplevelser, sådan et lille væsen bringer med sig. Sikke mange smil, grin og tåre der har været. Jeg elsker at være mor – det er verdens bedste opgave, selvom der følger en masse  bekymringer med – så er det, det hele værd. Nu er der lidt over 14 dage til at min barsel slutter, og jeg føler mig ikke rigtig klar – og alligevel lidt. Jeg er meget blandet…

Jeg glæder mig helt enormt meget til at Philina en dag skal være storesøster, og til at jeg skal være babymor igen – for en ting der er sikkert er, at jeg er ikke mor til en baby længere.

 

<3 <3 Chrisserm