Fødselsberetning.

Min fødsel, fuldstændig lige ud af posen?

Noget som mange elsker at læse, inklusiv mig selv. Jeg er så fascineret af fødsler, efter jeg selv har født! og min store drøm er at jeg må komme med til en fødsel en dag.

Billedet er fra et par dage før jeg fødte. Jeg tog 18 kg. på – og har smidt 27 kg nu.

Jeg havde en hård graviditet, med bækkenløsning i uge 14. Så da jeg ramte uge 39, begyndte jeg vitterligt at få NOK. Jeg snakkede med min jordemoder omkring det, men hun ville/måtte ikke lave en hindeløsning på mig. Jeg prøvede først alverdens husmor råd med annanas, dans, zoneterapi, stærk mad osv. – men intet hjalp! Jeg undersøgte mulighederne, og fandt frem til Birgit fra Jordemoderhuset.dk. Jeg kontaktede hende og fik en god snak med hende. Jeg følte at hvis jeg valgte at betale for at få en hindeløsning, at det ville være ??snyd’?. Nå men jeg fik en god snak med Birgit, og aftalte at jeg skulle komme fredag kl 14. (med termin mandag).
En af grundene til at vi også valgte den her løsning, var fordi jeg heller ikke ville ende på de såkaldte Angusta piller. En hindeløsning ved en privat jordemoder er noget mere grundig end ved de offentlige.

Vi har hele tiden været enige om at det skulle være hemmeligt, når jeg gik i fødsel. Så jeg slog ??placering?? fra på Facebook og fik Lasse til at svare mine veninder, og logge på min Facebook hver time, for at det ikke skulle virke mistænkeligt. Alle holdte øje med mig hele tiden! Og sjovt som alle bare skulle skrive helt vildt den fredag, TYPISK.

Nå men det blev fredag, og klokken blev 14. Og vi er ved Birgit i Fredericia. Hun undersøger mig, og ligger hele tiden vægt på at hun ikke gør noget min krop ikke er klar til. Jeg følte jeg var i fuldstændig trygge hænder, og det var jeg! Men hun undersøger mig, og fortæller mig at jeg faktisk er 2 cm åben, JAAAA. Og hun laver derefter en seriøs hindeløsning på mig, AV! under hindeløsningen siger hun pludselig ??hov??, og jeg er sådan ??hvad var det????? og hun siger ??Dit vand er gået Christina, du skal føde nu?? og jeg bryder fuldstændig sammen i lykkelig gråd og siger ??Jeg skal føde nuuuuuu??. Jeg får et kæmpe stort bind på, i og med vandet jo bliver ved med at sive og vi har jo lige en halv times tid hjem fra Fredericia til Vejle. Birgit fortæller mig at hvis jeg ikke får veer inden for ca. 6 timer skal jeg kontakte fødegangen, og om jeg ikke ville sende et billede af Philina når jeg havde født. Selvfølgelig ville jeg da det. Hele vejen på vej hjem i bilen følte jeg at jeg sad og tissede fordi vandet siv sådan, totalt underlig følelse.

Jepsen, jeg havde selfie-kongen med til min fødsel. Jeg har virkelig mange selfies herfra – som Lasse har taget. Men jeg er ret nøgen på mange af dem, så rimelig upassende at vise jer. Her er mit vand gået, og vi er på vej op i lejligheden.

Det tog sin tid for tyksak at komme op af trapperne da vandet var gået. Pænt tøj jeg i øvrigt også havde på den dag.
(Bevidst valg, i håb om mit vand gik)

Vi lander hjemme på adressen, og Lasse redder op til mig på sofaen og laver lidt mad til mig. Jeg lægger mig ned, og håber på at kunne nå at tage et lille hvil inden helvede bryder løs men jeg kan hurtig tro om igen da! Lasse når lige at stille maden på bordet, og så starter første ve, altså ca 45 minutter efter hindeløsningen. De tager meget hurtigt til, og mens veerne kører for fuld hammer ser vi en film eller rettere Lasse gør. Jeg når til et punkt hvor det er ulideligt og jeg hopper under bruseren. Jeg skriger et par gange efter Lasse ??Philina bliver fandme ene barn!!?? en sætning jeg aldrig ville ønske jeg havde sagt :?) haha.

Jeg ligner ikke en som har det specielt godt lige her da…

Lasse får ringet til fødegangen og siger at nu kommer vi altså snart. Han skynder sig at pakke bilen, og løber op og ned (vi bor altså på 3 sal). Til sidst får han hjulpet mig ned i bilen, og jeg er grædefærdig. Jeg sad med et håndklæde og bed i det, og slog ned i instrumentbrættet hele vejen til Kolding.

Vi ankommer til Kolding Sygehus, og Lasse sætter mig af helt nede ved indgangen og kører op og parkere bilen, og kommer løbende tilbage til mig. Vi kommer op på fødegangen og bliver taget imod af en rigtig sød jordemoder, hun kan udmærket godt se at jeg er helt opløst og slet ikke kan være i mig selv. Jeg kommer ind på en stue hvor jeg skal tjekkes, for at se hvor åben jeg er. Der ligger også en anden en inde på stuen, som ikke siger en lyd (stakkels hende, som skal høre på mit skrigeri). Jeg kunne slet ikke styre mine vejrtrækninger og det gjorde bare så pisse ondt! Den søde jordemoder tjekker mig, og konstatere at jeg nu er 2 cm åben? ARE U KIDDING ME???? det var jeg også for 5 timer siden inden jeg fik lavet min hindeløsning. Hun fik snakkede med nogle af de andre, og de blev meget hurtigt enige om at jeg skulle have en fødestue på grund af mine mange smerter.

Vi kommer på fødestuen, og vi starter ud med på gode gamle klyx. Lasse gik lige ud og tog en kop kaffe mens vi ordnede det, og så var det overstået. Vi blev derefter enige om at jeg skulle i badekar, og det tager selvfølgelig lige 45 minutter at fylde sådan en op. Imens sad jeg på en stol i bruseren.

Endelig blev badekarret fyldt og jeg kunne hoppe i. Jeg er en meget blufærdig person, og jeg kan virkelig ikke lide at være nøgen foran folk og slet ikke folk som jeg ikke kender. Den søde jordemoder blev ved med at spørger om jeg ikke ville have en skjorte på ned i badekarret, og jeg blev ved med at sige nej. Jeg ville bare være nøgen. Badekarret hjalp mig utrolig meget, og jeg endte med at drikke en hel kande saftevand imens jeg sad deri. Efter noget tid, begyndte jeg at få en meget voldsom kvalme og jeg kunne ikke holde ud at være i badekarret mere. Nu er jeg pludselig 6 cm åben, for et par timer siden var jeg 2. Så det går stærkt nu.

Jeg hopper igen ud i bruseren og sidder derude på min stol. Den søde jordemoder kommer ud og spørger mig, om vi skal prøve med en epiduralblokade, og jeg siger bare JA. Jeg kunne slet ikke styre mine vejrtrækninger og jeg havde så vanvittigt ondt.

Når man skal have en epiduralblokade skal de første tjekke at alt er som det skal være, så skulle have nogle strips på min mave som skulle måle Philinas hjertelyd. Efter 20 minutter, ser de at der er nogle udfald i hendes hjertelyd og de er nødt til at sætte en nål op på hendes hoved. Så tiden går og går, og jeg er ved at være meget utålmodig grundet mine mange smerter. Endelig siger de go for epiduralblokaden, og ringer efter ham som skal komme og lægge den.

Endelig kommer han. Det skal lige siges jeg er MEGA bange for nåle, som i rædselsslagen. På det her tidspunkt har jeg drop, og en nål oppe på hovedet af Philina. Han siger jeg skal sætte mig op på kanten af sengen, og sidde HELT STILLE også selvom jeg får en ve. Det er nok det sværeste jeg nogensinde har prøvet. Lasse står omme bagved min ryg sammen med ham, og hjælper ham med at pakke diverse redskaber ud. Alle har spurgt mig, om det ikke gjorde ondt. Mit svar er NEJ, jeg mærkede intet overhovedet.

Efter ca. en halv times tid begynder den endelig at virke. Jeg er på det her tidspunkt trukket så meget ind i mig selv, at ingen kan føre en samtale med mig. Jeg ligger nu på sengen, og bruger iltmasken imellem veerne. kl 23 er der vagtskifte og den søde jordemoder er nødt til at tage hjem. Hende som kommer ind i stedet for, er en meget dygtig og erfaren jordemoder som er mindst lige så sød.

Nu vil hun gerne have mig op på sådan en metal stol og tisse, ellers skal jeg have lagt kateter. (ELLERS TAK). Lasse vælger igen lige at gå ud på gangen og snuppe en kop kaffe, sådan jeg kan få ro til det jeg skal. Det er altså ikke så nemt med alle de ledninger som sidder fast på mig, epidural, drop, blodtryksmåler og nålen på Philinas hoved. Det lykkedes mig at komme op på stolen, og jeg sidder der og nynner lidt. Jordemoderen prøver at tænde vandhanen for at se om det hjælper, og det gør det heldigvis og vi griner lidt. Det var faktisk rart lige at grine lidt. Efter jeg har tisset, råber jeg bare ??AVVVV JEG SKAL PRESSE?? og jordemoderen siger til mig, at jeg skal skynde mig op på sengen igen. Lasse kommer ind, og jordemoderen fortæller mig at jeg nu er 9,5 cm åben. Lasses reaktion er ??Ej så er det jo lige om lidt?? og jordemoderen smiler sødt til ham og siger ??Ikke glæd dig for meget, der kan gå flere timer endnu. Jeg går lige ud med den stol her?? ? jeg skriger igen! og jordemoderen vender sig om og siger ??Okay, jeg tror lige jeg bliver herinde?? hun tjekker mig så igen, selvom det er 5 minutter siden hun sidst tjekkede og jeg er pludselig 10 cm åben.

Nu går det stærkt! Jeg havde hele tiden haft en forestilling om at Lasse skulle stå helt oppe ved mit hoved og nusse min pande, men sådan var det altså ikke. Han holdte begge mine ben under hele fødslen. Jeg får først af vide at jeg ikke må presse, men jeg gør det alligevel og?.. Jeg presser og presser og presser?. jeg hører intet af hvad nogle snakker om eller hvad nogen siger til mig. Jeg er i min helt egen verden. Pludselig lægger jeg mærke til at der kommer flere og flere mennesker ind på fødestuen. Der står mange mennesker omkring mig, og en kvinde bliver ved med at give mig iltmasken selvom jeg syntes det var ret ubehageligt. Min jordemoder kigger på mig og siger ??Christina, lyt til mig! Hun skal ud og det er nu!?? (Det skal lige siges, jeg har været totalt angst for at ende i akut kejsersnit fordi det både er sket for min mor og moster). Da jordemoderen sagde det, pressede jeg med alle de kræfter jeg overhovedet kunne, alt imens Lasse stod og heppede på mig, samtidig med han holdte begge mine ben. Der skete så bare ingenting. Jordemoderen kigger på mig igen (hun var den eneste der kunne komme igennem til mig) og siger ??Christina, det er NU!?? og jeg giver den igen alt hvad jeg kan, og intet sker. Så skruer hun bissen på, og siger meget bestemt ??Christina, hun skal altså ud og det er NU!?? og jeg prøver igen med alle mine kræfter. Et lille klip og bum så kom Philina op på maven af mig. Lasse klipper navlestrengen, og Philina starter sit liv ud med at tisse og lave høm udover mig. Det var ubetydeligt! 3465 gram fuldstændig perfektion fordelt på 52 cm. Det er det største øjeblik i hele mit liv. Den vildeste oplevelse jeg nogensinde har prøvet.

Endnu et fint selfie – vores første familie billede – Philinas første fødselsdag.
En meget træt nybagt far, som faktisk var mega syg under min fødsel.

Jeg fik lavet hindeløsning kl 14.00, fik veer 14:45 og fødte kl 00.32. En dejlig og hurtig fødsel. Med et lille klip, som jeg kom mig over ret hurtigt ellers ingen skrammer. Philina blev stresset under fødslen, og efter at have ammet hende i 3 timer fik hun lagt sonde som endte med at ødelægge amningen fuldstændig. Men alt i alt, en kæmpe oplevelse som jeg glæder mig til at skulle prøve igen.

Lasses første møde med Philina – mit yndlings billede – det er virkelig et billede som fortæller mere end 1.000 ord <3

Grundet Philina blev stresset skulle vi blive til overvågning de næste 48 timer. Det var faktisk også ret rart som førstegangsforældre at få vi kunne få lov til at blive. Anden dagen havde vi dog virkelig lyst til at tage hjem, men skulle lige vente på hælprøven før vi kunne smutte.

Et par timer gamle Philina og hendes meget trætte mor.

Lige efter jeg havde født, ringede vi til vores forældre og søskende og blev mødt af glædeståre og kærlighed. De kom og besøgte os på fødestuen om natten, sikke en oplevelse og stolthed der bredte sig. Det er en følelse som man ikke kan beskrive, det skal opleves. Jeg havde aldrig klaret den her fødsel, uden Lasse som var en helt igennem fantastisk støtte. Derudover havde jeg to jordemødre, som virkelig også var gode og det tror jeg bestemt var med til at gøre oplevelsen god. Jeg glæder mig til at få den følelse igen, og at opleve hele den her store oplevelse en gang til!

Det er sjovt.. hun var lige præcis som jeg havde forestillet mig hun skulle være. Åh se hende lige <3

Far og datter <3

Meget trætte, og har nærmest ikke sovet i 2 døgn – men fuldstændig høje på kærlighed!

Stadigvæk totalt krøllet sammen – 1 dag gammel <3

Jeg kan slet ikke forstå det.. hun er så lille bitte – svømmer i en str. 50 og sutten fylder hele hendes hoved. Hvordan kan tiden går så stærkt? nu er hun snart 8 måneder, bruger str. 74, kravler, rejser sig op og tager skridt? jeg kan ikke følge med. Min lille pige <3