Er jeg en dårlig mor?

Er jeg en dårlig mor hvis jeg lader mit barn se tv? Er jeg en dårlig mor hvis jeg giver mit barn slik? Er jeg en dårlig mor hvis jeg lader mit barn hoppe i sengen?

Det at være mor, det er en ting man ikke kan forklare til folk som ikke er det.
Det kan ikke beskrives og det kan det bare ikke. 

Jeg sagde selv, inden jeg fik børn..

”Åh så få dog den møgunge til at holde sin kæft” (altså ikke til moren vel, men til mig selv eller Lasse) – Det kan da virkelig ikke være så svært at få sit barn til at klappe kaje når vi, lige midt i ulvetimen er ude at handle i Rema, sammen med resten af Danmark. Eller hvad? jeg har hvert fald skiftet godt og grundigt mening, hvad det angår. Det er IKKE altid en dans på roser at være ude at handle med sin tumling – hvis du altså gerne lige vil vide det?

”Mit barn skal ikke have slik, før han/hun fylder hvert fald 4 år” – det sagde jeg også, men det skete ligesom bare ikke vel? respekt til de forældre som overholder det. Jeg synes, det er svært, at sidde og stoppe mig selv med en stor is og sige til mit barn at hun ikke må smage? for selvfølgelig må hun da det. Hun får ikke slik hele tiden, bare rolig. Men til festlige anledninger, eller måske bare en fredag – så får hun lov engang i mellem. Jeg tænker at det er fint, fordi så får hun måske et realistisk og sundt forhold til de usunde sager. Og er faktisk allerede idag rigtig god til, at forstå når jeg siger ”sidste”. 

”Jeg vil aldrig råbe af mit barn” – det kommer til at ske, og det kan jeg love dig for. Nogle råber måske mere af deres børn end andre. Men det kommer til at ske! Jeg har oftest rigtig meget tålmodighed når det angår Philina. Ligegyldigt hvor sur hun bliver, prøver jeg at bevare roen og snakke hende til fornuft. Men nogle gange, så er der bare ikke mere tålmodighed og man er træt, huset roder og ligegyldigt hvilken kop du har givet dit barn, så er det den forkerte, dit barn skriger og går helt bananas – så kommer man altså til at råbe, bare en lille bitte smule. Det sker, og det sker for alle!

”Amning, det er da piece of cake” – det lærte jeg på den hårde måde, da jeg efter 2 dage måtte smide håndklædet i ringen. Gu’ er det da ej nemt, tsk. 

Det perfekte billede på de sociale medier, giver kvinder og især mødre sindssyg høje forventninger til dem selv. Det hele skal bare spille max, du skal helst bage alt dit brød selv, selv kærne dit smør og så har du også dit eget lille drivhus ude i haven med økologiske grønsager. Udover det skal du have en pæn krop, løbe minimum 5 kilometer hver dag, dit hus skal være stort og flot, helst propfyldt med designervare, så skal du passe et fuldtidsjob og være en god wifey derhjemme og lave aftensmad og stå for alt det huslige, for det er jo kvindens job? 

Jeg ved godt at jeg selv har en Instagram profil som udstråler, at vi bor i et flot hus med rigtig mange flotte ting. Men tro mig, jeg hverken bager spelt boller eller løber en tur? det har jeg dælme ikke tid til. Jeg syntes også selv at jeg er god til at fortælle jer, hvis det ikke lige er som planlagt herhjemme. Jeg syntes at det er vigtigt at fortælle, især jer. Det er sku ikke altid så rosen rødt. Jeg gider altså bare ikke vise jer billeder af mit vasketøj, det tænker jeg altså heller ikke at I gider at se? det er ikke super inspirerende at kigge på. 

Ingen er nogen dårlig mor. 

Philina får både lov til at se tv, spise slik en gang imellem og hoppe i sengen. Det hele behøver ikke altid at leve op til tårn høje forventninger. Gør hvad du synes, og hvad du mener er godt for dit barn. Så lad være med at tænke på hvad alle andre tænker, det kan da rage dem en høst blomst. Jeg sender alle jer mommys og mommys-to-be en kæmpe krammer – for ved I hvad? vi er PISSE seje!